_Z5A6805.jpg

— Om os —

 

 Åbningstider

Morgenmad kl. 7-10

Morgenmad weekend /ferier kl. 8-10

Frokost kl. 12-14

Aften kl.18-21


Der er åbent mandag den 11. nov. 2019.

Der er lukket på øvrige søndage og mandage i vintersæsonen.

Julelukket fra søndag den 15. til mandag den 30. dec. 2019, hvor vi åbner til frokost.

Nytårsaften den 31. dec. 2019 er der lukket til frokost

Nytårslukket fra onsdag den 1. til tirsdag den 7. januar 2020, hvor vi åbner til frokost.

 

 

EN UNIK SMAGS- OG SANSEOPLEVELSE BASERET PÅ ØKOLOGI OG DE BEDSTE RÅVARER 

DEN GODE STEMNING ER VORES LIVRET

Ærlighed. Så enkelt kan vores køkkenfilosofi beskrives. Hos Restaurant Stella Maris i Svendborg inspireres vi af det franske køkken, men arbejder helst med sæsonens gode, danske råvarer – ofte helt nære og friske som fisken fra Svendborg Sund eller lam, gris og vildt fra det økologiske landbrug på Vejrø, som vores restaurant er i familie med. Vi kan lide det jordnære. Ved at give råvarerne en nænsom og erfaren behandling får vi den maksimale smag frem i alle lag af retterne. Vi elsker at lege med det klassiske og skabe nye oplevelser, der er legende enkle. Du skal kunne nyde det hele og lade dig forkæle. Din oplevelse og din mæthed er altid faste ingredienser.

DEN GODE SNAK SIKRER DINE ØNSKER

Vi elsker at tage en snak om menuen og vinene og måske endda udfordre dine valg. Men også her er det dig, der bestemmer. Her er ingen forstillelse eller krav, kun et oprigtigt ønske om, at du skal have spist og drukket godt. På restaurantens vinkort kan du finde et bredt udvalg fra små og større producenter fra overalt i Europa. Hvis du er vild med vin, så kom en tur med ned i vores hyggelige vinkælder, hvor du også kan holde intime arrangementer, fester og business events – uanset om det skal være vinsmagning eller gourmetmiddage.

FANTASTISKE OMGIVELSER

Hvis vejret er godt og varmt, kan du vælge at spise på vores store terrasse. Vores restaurant i udkanten af Svendborg er omgivet af det smukkeste landskab, der sammen med dine sanser og madens friskhed, skaber en helt særlig dynamik. Det er sydfynsk idyl uden lige - lige ud til Svendborg Sund. Naturligvis kan nydelsen også starte eller slutte i Stella Maris Hotel de Luxes hyggelige stuer, som vores restaurant er en del af. Intet sted er bedre at få serveret vores helt egen fyldige, økologiske signaturkaffe med noter af mørk chokolade, vanilje og valnød. Det kræver lidt sødt til, men som så meget andet hos os, kommer det helt af sig selv.

 
 

Team

Anders Granhøj
Gastronomisk chef
gastronom(@)stellamaris.dk

Thomas Schiby
Restaurantchef
rc(@)stellamaris.dk

Nicolai Hyllested
Sommelier & ass. restaurantchef
sommelier(@)stellamaris.dk